"Betingelser"

Generelle Betingelser.
Hovedansvarlig for de ydelser m.m. som kan købes på internetbutikken, er Næstved Sejlklub.

I praksis er det klubbens Kanalhavn, som administrerer kranen og de tilknyttede ydelser.

Definitioner:
Aftalens parter
"Køber" anvendes om den person, som ved afgivelse af en bestilling til nsk-kran afgiver et tilbud om køb af bestemte varer/ydelser.
"Sælger" anvendes i det følgende om det firma, som ved ordrebekræftelse accepterer Købers bestilling og leverer de bestilte varer/ydelser.

Priser:
Alle priserne er med forbehold for prisændringer. Alle angivne priser er inklusive gældende momstakst for Danmark (pr. juni 2011 25%).

Betalingsmetoder:
Bankoverførsel til : REG.NR: 0612 KONTO NR. 10960231
Kreditkort : diverse typer via PayPal
andet : PayPal

Udførelse af service:
Sælger udfører ordren efter aftale mellem køberen og en kranfører (se under kontakt) inden for 2 hverdage efter at betaling er modtaget.
Sælger håndterer kun ordrer med betaling af dansk moms. Det er købers eget ansvar, at få refunderet moms ved exportsalg.

Bestilling:
Sælgers præsentation af varer/ydelser sammen med en pris på nsk-kran.dk er ikke et bindende tilbud, men blot et tilbud med forbehold af pris og levering.
Købers bestilling af varer på nsk-kran.dk, udgør et bindende tilbud om at ville købe varen på de oplyste vilkår.
En bindende aftale mellem Køber og sælger er først indgået, når køber har et positivt tilsagn fra en kranfører, til at udføre ydelsen.

Reklamation:
Sælger yder ifølge købeloven 2 års reklamationsret fra fakturadato på fabrikations- og materialefejl (mangler). Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået, som følge af forkert betjening, manglende vedligeholdelse, vold eller indgreb.Fakturaen skal fremvises til sælger i forbindelse med anvendelse af reklamation. Eventuel reklamation over mangler på leverede produkter skal ske til sælger, eller en af sælger udpeget inden for 14 dage efter modtagelse af varen. Ellers mister Køber sin ret til at påberåbe sig mangler i leverancen. Køberen er pligtig for egen regning, at returnere defekte leverancer, og sælger reparerer/ombytter og fremsender erstatningsvare/fejlrettet vare uden beregning for køberen.

Ansvarsfraskrivelse og garanti:
Sælger er ikke erstatningsansvarlig for direkte eller indirekte tab, som følge af at de bestilte varer kommer for sent frem til Køber, eller de bestilte varer lider af mangler. Sælger afgiver ikke selvstændig garanti for de bestilte varer, og Køber kan kun opnå de garantier, som producenten udsteder over for Køber.

Fortrydelsesret:
Meddeler køber at have fortrudt sit køb inden ydelsen/varen er leveret, tilbagebetaler sælger det modtagne varebeløb incl. moms, fratrukket eventuelt omkostning fra kreditkorthåndtering mm..
Varer der returneres UFRANCO eller på efterkrav, nægtes modtagelse. Ved returnering af varer er det køber, som bærer det fulde ansvar for varen indtil den er modtaget hos sælger. Køber anbefales derfor, at fremsende varen som forsikret pakke. Køber skal sende varen forsvarligt emballeret - sammen med en kopi af fakturaen påført en underskrevet tekst om, at der ønskes, at gøre brug af fortrydelsesretten og at der derfor ønskes, af få tilbagebetalt varens pris.
Køber kan også fortryde køb ved at nægte modtagelse af forsendelsen.
Disse returregler gælder for salg til private, og for varer afhentet hos sælger. Fortrydelsesret gælder ikke såfremt køber er en virksomhed. Fortrydelsesretten fortabes, hvis varen har været installeret, eller hvis varen har synlige spor eller fejl som følge af håndtering eller overlast. Desuden fortabes fortrydelsesretten for serviceydelse, som allerede er udført.

Garanti:
De almindelige regler er gældende i h.t. forbrugerstyrelsens retningslinier. Såfremt køber har fravalgt kvalificeret installatør, og selv installerer, bortfalder garantien.

Forbehold for ændringer:
Sælger forbeholder sig ret til at ændre og opdatere de regler og betingelser, der gælder for denne website.

Misbrug:
Misbrug af nsk-kran.dk medfører politianmeldelse.

Særlige regler for stativdeposita :
Køb af stativdepositum giver ret til at benytte et stativ til vinterpladsopbevaring i Kanalhavnen og i forbindelse med serviceløft i sommerperioden.
Fra det tidspunkt hvor depositum er købt, vil værdien af depositum blive nedskrevet med 10% årligt, af det oprindelige depositum. Benyttelsen af stativet er ikke tidsbegrænset, men efter det tiende år, vil depositum værdien være kr. 0,00.
Når deponenten ikke mere har brug for stativet, skal dette tilbagesælges til Næstved sejlklub (også hvis depositum er på kr. 0,00). Stativet må ikke overdrages til andre og må kun benyttes af deponenten selv og en båd tilhørende deponenten. Forskellen mellem hvad deponenten oprindeligt har betalt, og det som Næstved Sejlklub tilbagebetaler, udgør Næstved Sejlklubs fortjeneste eller lejeindtægt af stativet, idet hvert efterfølgende salg sker til et fastsat depositum.
Når stativet tilbageleveres til Næstved Sejlklub, skal det være i original stand. Hvis dette ikke er tilfældet, kan Næstved Sejlklub kræve erstatning til køb af nyt stativ, eller til istandsættelse af det beskadede stativ.

Log In or Sign Up

Du er ved at logge på Næstved Sejlklubs hjemmeside. Login er kun nødvendig for bestyrelsesmedlemmer og udvalg.....Næstved Sejlklub

Glemt din adgangskode? / Glemt dit brugernavn?