Logo

Tillykke med Gastebeviser

Efter en dejlig sæson på vandet, er der uddelt gastebeviser til mit mandagshold.
Holdet bestod af Mette Groth-Petersen, Sune Bang, Iben Kyndby og Erik Hansen.
Vi har øvet sejlads, bundet knob og har lært de mange specielle udtryk og betegnelser der er knyttet til sejlsporten.
Alle har vist meget store fremskridt. Flere havde ved starten i foråret meget lille erfaring i sejlads med kølbåde, men har, som året gik, opnået rutine og måske mest vigtigt, stor fortrolighed og sikkerhed med at håndtere en sejlbåd.
Der har været lagt vægt på helheden i sejlsporten, så det ikke kun har været en sejltur. Der er øvet med spiler, trimning af sejl, manøvrering af båden mellem bøjer, til og fra havnepladsen og under mand over bord, samt alt det andet der hører sig til når man er sejler.
Jeg og sejlerskolen ønsker holdet tillykke.
 
Henrik Bech Jensen

251020081
© net2admin