Logo

Indstilling til "Årets Klubkammerat 2017"

Årets klubkammerat 2017

Det er nu tid til at indstille, hvem du synes der skal have prisen som

”Årets klubkammerat 2017”

Prisen som Årets klubkammerat gives som en anerkendelse til et medlem i Næstved Sejlklub som i det forløbene år i klubregi har udmærket sig på særlig positiv vis.
Den positive udmærkelse kan eksempelvis havde været udvist i form af en særlig hjælpsomhed i klubregi eller til en adfærd, hvor personen på særlig vis har bidraget til fremme af klubbens interesser.

Alle medlemmer af NSK kan indstille, hvem man synes der skal være Årets klubkammerat 2017. Man kan godt fremsende forslag på flere kandidater.

Du skal senest den 30. november 2017 sende et motiveret forslag til, hvem i Næstved Sejlklub du synes der skal være Årets klubkammerat 2017.

Du skal sende dit forslag til undertegnede via Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Husk samtidig, at oplyse dit navn og medlemsnummer. 

Prisen blev givet første gang på hovedgeneralforsamlingen i januar 2017 og blev givet til Kim Svare.
Baggrunden for prisen er vigtigheden af, at honorere og påskønne det gode frivillige arbejde som vi som forening er helt afhængige af for at kunne fungere som en god og forening, hvor medlemmerne har lyst til at være.
Udover de kandidater, som medlemmerne indstiller, har hovedbestyrelsen selv mulighed for at udpege en kandidat.

Hovedbestyrelsen afgør efterfølgende, hvem der skal være ”Årets klubkammerat”.
Som en del af prisen som Årets klubkammerat – overrækkes en gave til en værdi af ca. 500 kr.

Hvem der bliver Årets klubkammerat 2017 vil blive offentliggjort på klubbens hovedgeneralforsamling den 22. januar 2018

Med sejlerhilsen

Torben Søndergaard Nielsen
Formand for Næstved Sejlklub

© net2admin