Logo

Yderhavnen

Yderhavnen er hjemhørende på ydersiden af Karrebæksmindebroen i Karrebæksminde, dvs. man er ikke afhængig af broåbning når man vil ud at sejle i Smålandsfarvandet eller når man kommer hjem.

I Yderhavnen har man en fantastisk udsigt over Smålandsfarvandet, og lige ved siden af havnen ligger en af Sjællands bedste badestrande, med livreddere fra Trygfonden. Fra alle bådpladser er der udsigt over kanalen, hvor broen bliver åbnet hver time for passage af lystsejlere, ligesom der passerer store skibe, som skal ind til Næstveds erhvervshavn.
Img 0992 pub low

Yderhavnen har 76 faste pladser samt 4 gæstepladser fordelt på 2 broer. På de 4 gæstepladser er det muligt at ligge langskibs. Derudover råder Yderhavnen over en langskibsbro som vender ud mod kanalen, og her er det muligt at lægge til hvis man kommer i en større båd, f.eks. 50 fod eller derover.
Img 0989 pub low

Klubhuset rummer toiletter og gratis badeforhold. Endvidere forefindes køkken med komfur og  køle/fryse skab til fri afbenyttelse. Foran klubhuset er der et dejlig grønt areal som tilhører Yderhavnen, med grill og bordbænke sæt.


Vi har stadig få ledige faste pladser. Er du interesseret i en plads, er du velkommen til at kontakte vores pladsmand Henrik Bech Jensen, som kan oplyse dig, hvilke muligheder vi har. Vi har pladser op til 4,5 m bredde.

Når du har din båd liggende i Yderhavnen i Karrebæksminde, er der utrolig mange gode muligheder for at tage på weekend tur. Der er adskillige småøer og havne, som man kan sejle til på få timer, uanset om man har sejlbåd eller motorbåd.

Img 0985 pub lowKarrebæksminde er et meget populært sted at sejle til. Som gæst eller fastligger mangler man ikke noget og har man sin båd liggende i havnen, kan man sagtens holde weekend eller ferie.

Der er flere indkøbsmuligheder, bl.a. en god købmand som har åben alle ugens dage hele året, og derudover findes bager, fiskeforretninger, restauranter, grillbar, tøjbutik osv.

I sommerhalvåret og i weekender er der ofte udendørs arrangementer med livemusik, ligesom der flere gange om året afholdes en række andre aktiviteter.

På gensyn i Yderhavnen.

© net2admin