"Fantastisk stemning ved standersætning i Kanalhavnen"

Med over 90 deltagende medlemmer fra Næstved Sejlklub, var årets standersætning lidt af et tilløbsstykke.

Måske fordi vinteren i år har holdt os i et jerngreb? Og at der netop denne dag var forår at spore i luften.

NSKs Formand Torben Nielsen holdt en flot tale, hvorefter formanden for Kanalhavnen Rene Nielsen, kunne lade den nye klubstander glide til tops for at markerer starten på endnu en sejlsæson i Næstved Sejlklub.

Et trefoldigt leve for Næstved Sejlklub blev udråbt, med håbet om en god sæson med mange aktiviteter og både på vandet omkring Næstved og Karrebæksminde og hvortil togter og sejladserne nu kommer til at føre medlemmerne hen.

Efterfølgende var der kaffe og kringle i klubhuset, og alt hvad der var af stole måtte tages i brug. Snakke gik lystigt, sikkert om forårsklargøring, søsætningen og de mange forventninger der er til sejlsæsonen 2013 - vi glæder os alle til at komme på vandet igen!

(foto: Søren Jakobsen, Inderhavnen)

Standerhejsning2013_01

Standerhejsning2013_02

Standerhejsning2013_03

Standerhejsning2013_04

Log In or Sign Up

Du er ved at logge på Næstved Sejlklubs hjemmeside. Login er kun nødvendig for bestyrelsesmedlemmer og udvalg.....Næstved Sejlklub

Glemt din adgangskode? / Glemt dit brugernavn?